Henrik Sunekær har sejlet siden sin ungdom i såvel danske som udenlandske farvande. Omkring Mallorca har Henrik sejlet i over 25 år. Han har undervist i praktisk sejlads, navigation og Y3 på aftenskole, i sejlklubber, Københavns Sejlerskole og nu i DISS.


Tillige er Henrik bemyndiget censor i sejlads, navigation, speedbåd, vandscooter og Y3 i Dansk Fritidssejler Union og Dansk Sejlunion.

Civilt er Henrik uddannet jurist og har været ansat som kontorchef i Forsvarskommandoen og på Forsvarsakademiet. Endvidere har han fungeret som militærjuridisk rådgiver for Søværnet, hvor han har deltaget i flere anti-pirateri-missioner.

Lars Jonasson – i daglig tale kaldet Jonas – fik sin første båd, en optimistjolle, i 6 års-fødselsdagsgave, og han har sejlet lige siden i mange forskellige jolleklasser, herunder kapsejlads på konkurrenceplan, kølbåde, motorbåde og powerboats.

Han har undervist i sejlads og navigation siden 1982 i sejlklubber, ungdoms- og aftenskoler, ved Københavns Sejlerskole og nu i DISS.

Han underviser også i motorlære, samt i dykning, hvorfra han også har sejlerfaring fra flere områder af Middelhavet – især omkring Mallorca – Rødehavet og omkring Florida.

Jonas er uddannet lærer, kriminolog og psykoterapeut og arbejder til daglig med forebyggelsesindsatser i skoler samt med børn, unge og familier i udsatte positioner. Han har tidligere været skipper på et projektskib for børn og unge.